Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inkluderende fællesskaber og lige læringsmuligheder for alle

Inklusion er en naturlig del af vores faglighed

Beboersammensætningen i vores nærområde afspejler vores børnegruppe og er en berigelse for udviklingen af vores multietniske kultur. Vi arbejder med at skabe inkluderende fællesskaber og ser det som en unik mulighed for alle børnenes læring om en global verden.

Læring finder sted på mange måder og i løbet af hele dagen

Børns læring er ikke afgrænset til at foregå på fastlagte tidspunkter eller ved specielle lejligheder, men kan foregå i alle sammenhænge. Vi tager udgangspunkt i følgende tre læringsrum:

  • Hverdagslivet (normer, regler, adfærd, dannelse)
  • Leg
  • Udviklingsstøttende aktiviteter

Legen er efter vores mening den vigtigste aktivitet i børnehavealderen

Megen læring finder sted i legen, som vi derfor prioriterer højt. Det er herigennem, at barnet bearbejder sine oplevelser således, at de bliver til erfaringer, som kan give mening for det enkelte barn.

Små læringsgrupper skaber gode forudsætninger for det enkelte barns udvikling og læring

Udviklingsstøttende aktiviteter tilrettelægges ud fra det enkelte barns eller børnegruppens nærmeste udviklingszone. Det kan dreje sig om kortvarige spontane aktiviteter eller om længere forløb som f.eks. emneuger eller projekter, der strækker sig over flere måneder.